top of page
Søg

Virksomheden på Instagram

  • Forfatters billede: louiselaustsen91
    louiselaustsen91
  • 11. feb. 2015
  • 2 min læsning

instagram.JPG

Mere end 300 millioner. Så mange aktive brugere er der på Instagram. Det giver et marked af interessenter og kunder, der er værd at komme i kontakt med. Instagram er altså svær at overse - uanset størrelsen på din virksomhed.

Mulighederne for danske virksomheder på det sociale medie er dog indtil videre begrænsede i forhold til amerikanske virksomheder, men det betyder ikke, at vi bør se bort fra platformen som en salgs- og loyalitetsmarkedsplads.

Personligt bruger jeg Instagram hver dag både privat og i forretningsøjemed. Der findes mange overvejelser vi skal gøre os, hvis vi ønsker succes på det sociale medie. Her får du 5 råd til at bruge Instagram i din virksomhed.

1. Bestem dit eksistensgrundlag

Hvad skal din virksomhed på Instagram? Hvad er formålet? og hvilke succeskriterier har du?

2. Brug filter til at skabe identitet

Et filter kan bruges til at rydde op i dine billeder og vigtigst - skabe en rød tråd og identitet i dine posts.

3. Brug et godt hashtag

Du har nok hørt om hashtags? De ser sådan ud: #. Et godt hashtag, som er nemt at huske hos fx dine følgere og kunder, kan være rigtig stærkt og hjælpe med at synliggøre din virksomhed. Man kan fristes til at fyre den af med hashtags, men hemmeligheden er at holde sig til et - maks. to hastags, så de der gerne vil bruge dit hashtag ikke bliver forvirret.

4. Lav fotokonkurrencer

Instagram brugere elsker at tage gode billeder, som de kan dele med deres netværk. Det skal du udnytte - men gør det relevant og hav et klart budskab med din konkurrence. Lav et godt hashtag til din konkurrence, der samler billederne ét sted, hvor du kan finde en heldig vinder.

5. Vis dig frem

De sociale medier har skabt alle muligheder for at fjerne et stykke afstand mellem forbrugere og virksomheder. Tag billeder af dine medarbejdere og af det I går og laver i virksomheden, så følgerne kan komme helt tæt på - det skaber loyalitet, autensitet og gennemsigtighed.

Det var de 5 råd, og her kommer et 6., som du kan tænke over: Brug funktionen "linkede konti". Funktionen deler dine Instagram billeder automatisk, med de konti du har tilføjet fx Facebook og Twitter. Jeg vil dog overveje det en ekstra gang, da dette er den lette løsning og ikke er specielt tilpasset til den enkelte platform.

Pøj pøj med det - Har du brug for hjælp til at komme godt fra start? Så ring eller skriv til mig.

 
 
 

Comments


bottom of page