top of page
Søg

Ny relevansscore på Facebook

  • Forfatters billede: louiselaustsen91
    louiselaustsen91
  • 11. jun. 2015
  • 1 min læsning

Kommunikationsrådgiver i Jylland

Jo mere relevans en annonce har for målgruppen des bedre resultater. Det er klart.

Hvad, der kan være mindre klart, er, hvornår en annonce viser sig at have høj relevans for målgruppen. Det er nu blevet nemmere at gennemskue med Facebooks relevansscore for annoncer.

Relevansscore for annoncer

Facebook har integreret en ny funktion på annoncedelen, den såkaldte relevansscore. Med den nye funktion bliver det lettere at forstå, hvilken effekt din annonce har på din målgruppe.

Hvad skal jeg bruge det til?

... spørger du måske dig selv. Jo altså, når du kan måle relevans, kan du hurtigt finde ud af, hvilke af dine annoncer der klarer sig bedst, og dermed har du et udgangspunkt at bygge videre på i dine fremtidige annoncer.

Sådan gør Facebook

Facebook tager annoncens relevans med i betragtning, når det bestemmes, om din annonce skal vises for en bestemt person. Når relevansscoren er høj, er der større chance for, at din annonce bliver vist frem for dine konkurrenters, som målretter deres annoncer mod samme segment.

Du betaler altså mindre for at komme ud til flere, når du har scoret en høj relevans.

 
 
 

Comments


bottom of page