Et par nye øjne
- louiselaustsen91
- 25. mar. 2015
- 2 min læsning

Kender du det, at man ser sig blind på sine egne tekster? Det kender jeg. Derfor synes jeg, at feedback er noget af det fedeste. Det kan godt være, at det kræver ekstra arbejde, men det skaber bare et meget bedre resultat, når der har været flere øjne på sagen.
Trænger du til nye øjne på dine hjemmesidetekster? Jeg vil gerne læse dem i gennem for dig og komme med feedback. Vi kan endda aftale, at min feedback er gratis, hvis vi efterfølgende finder en anden opgave, som jeg også kan løse for dig. Hvad siger du til det?
Tilbage til feedback
Den anden dag snakkede jeg med en gammel ven om arbejde og indsats. Vi kom til at tale om den traditionelle "intet nyt er godt nyt", som en del ledere stadig praktiserer - hvor man kun får at vide, når man har jokket i spinaten eller kunne have gjort noget bedre. Det er ikke konstruktivt. Det er mangel på god feedbackkultur. Feedback går begge veje. Hvis jeg har gjort et dårligt stykke arbejde, vil jeg vide det, så jeg kan forbedre det. Omvendt vil jeg også roses, når min indsats sidder lige i skabet.
Når jeg arbejder, er jeg meget opmærksom på at være en god feedback'er, som både deler ud af ris og ros og åbner muligheder for forbedringer og andre veje at gå. Den kultur er jeg uddannet med. Den kultur har jeg arbejdet under i efterhånden nogle år. Den kultur sparker ... Derfor er et samarbejde med mig et dialogsamarbejde med en tæt ping pong, om det produkt jeg skal levere. Min mission er at skabe professionelle relationer, hvor der er plads til at lytte, le og lære.
Comentários