Hvad kan Facebook?
- louiselaustsen91
- 1. mar. 2015
- 2 min læsning
Facebook kan bringe dig tættere på dine kunder og gøre dine kunder gladere, fordi din kundeservice kan vokse til nye højder med den direkte og hurtige kontakt.
Går du stadig og overvejer, om din virksomhed skal på Facebook? Eller genovervejer du, hvorfor din virksomhed ér på Facebook? Så vil jeg give dig Facebooks ABC for fordele ved en Facebookside her:
A: Adgang
B: Bekræftelse
C: Comfort (tryghed)
Adgang
Med en facebookside for din virksomhed har du mulighed for at få en konkret indsigt i, hvem din målgruppe og dine kunder er. Du får en gratis adgang til at se, hvilken alder din primære målgruppe har og hvilket køn, der er mest interesseret i dit produkt. Desuden har du muligheden for at skræddersy dine opslag, så de går direkte ud til den kundegruppe, du ønsker at komme i dialog med. Det gør du ved hjælp af Facebooks annonceadministrator, hvor du kan målrette dine opslag helt ned til geografisk område, køn, alder og interesse. Adgangen, du får via Facebook, kan være nøglen til mere salg i din forretning uden de store markedsføringsomkostninger.
Bekræftelse
Ved du, hvad dine kunder er mest interesseret i at høre mere om, når det gælder din virksomhed? Med en facebookside, får du hurtigt et indtryk af, hvilke nyheder, du giver gennem statusopdateringerne, der er mest populære. Den information kan du bruge til at lægge en strategi og tone of voice for din videre aktivitet på facebooksiden. Så du giver sidens følgere den viden, de ønsker. Desuden kan du også bruge facebooksiden til at finde ud af, hvad din målgruppe og dine kunder synes om et specifikt tiltag, som du kunne tænke dig at arbejde videre på.
Comfort(tryghed)
Mere end 82 % af de danske virksomheder arbejder med Social Media. Facebookbrugerne forventer derfor, at man kan finde lige netop den virksomhed, brugeren ønsker mere information om, på Facebook. Er din virksomhed ikke på Facebook, kan det hurtigt opfattes som, at du ikke ønsker at være synlig over for hvem som helst, og det kan ude fra virke lidt lunkent. Er din virksomhed på Facebook - og bruger du siden aktivt - kan det tværtimod styrke troværdigheden og trygheden overfor den potentielle og eksisterende kunde, som vil handle hos dig fremover.
Har du fået lyst til at arbejde videre med en kommunikationsmæssig rød tråd for din eksisterende eller nye facebookside? Jeg vil gerne hjælpe dig godt i gang.
Komentarze