top of page
Søg

Spørg dine kunder til råds

  • Forfatters billede: louiselaustsen91
    louiselaustsen91
  • 15. mar. 2015
  • 2 min læsning

Kommunikationsrådgiver i jylland

Social Media kommunikation giver dig en enestående mulighed for at sælge det produkt og levere de ydelser, som dine kunder ønsker sig. Brug Facebook, Instagram og dit nyhedsbrev til at undersøge, hvad netop dine kunder kunne tænke sig fra dig.

Når kunderne føler, at de har indflydelse, og at du lytter til dem, knyttes det usynlige bånd mellem jer. Kundens loyalitet til dit produkt og din virksomhed vil styrkes.

Vær din egen spørgejørgen

Det simple trick er at inddrage dine kunder i dine idéer og beslutninger ved noget så enkelt som at spørge dem til råds. Stil dine kunder et direkte spørgsmål, som du ønsker svar på. Du vil opdate, at dine kunder er meget interesserede i at komme med deres meninger, og det vil give dig de mest gyldne guldkorn.

Næste gang du går og overvejer et nyt tiltag, en ny menu, et nyt mærke eller et nyt arrangement, så spørg hvad dine kunder synes om det. Hvis bare fem kunder lægger en positiv kommentar og endnu en håndfuld "synes godt om" dit opslag, kan du roligt regne med at mange flere deler deres holdning.

Spørger du dine kunder, hvad de kunne tænke sig vil du kunne give dem netop det - og måske opdage nye ideer, som du ikke havde fundet på uden deres hjælp. Dine initiativer vil blive meget mere målrettede og det vil skabe den gode opmærksomhed og de gode salg - og give glade kunder.

Eksempel

Som et eksempel var jeg i sidste uge med til at spørge mere end 400 kvinder i et nyhedsbrev for tøjbutikken Ellen Kristensen, hvad læserne syntes om ideen med et ekstra nyhedsbrev målrettet +pigen i størrelse 44-52. Gitte Laustsen, der ejer butikken, har fået mange glade tilbagemeldinger, så Ellen Kristensen arbejder nu videre på det nye, målrettede +pige nyhedsbrev, som bliver sendt ud første gang i april. Spændende.

God søndag.

 
 
 

Comments


bottom of page