Twitter-strategien - Prioritér dine ord
- louiselaustsen91
- 23. mar. 2015
- 1 min læsning

Er du en forretningsejer med meget at fortælle? Kunne du udfylde flere sider med ord om din passion og din virksomhed? Så er du, som vi forretningsfolk er flest, det er dog ikke en fordel, når du skal kommunikere på Facebook, Twitter, LinkedIn osv.
Virkeligheden er, at dine kunder hverken har tid eller lyst til at læse side op og ned om din virksomhed og produkt. Kunsten er at fatte dig i korthed og levere dit budskab knivskarpt og kreativt. Gør du det, vil dine kunder sluge dine tekster råt - fordi de har tid og lyst.
På Twitter har man 140 tegn til rådighed i en statusopdatering. Her skal der også gerne være plads til et godt hashtag eller to.
Selvom du har flere tegn til rådighed på Facebook LinkedIn og Instagram, betyder det ikke nødvendigvis, at det er en god idé at bruge dem. Jo flere ord, jo svære bliver det for læseren at afkode dit budskab.
Husk på at du er én blandt 100 virksomheder, der prøver at fange læsernes opmærksomhed i løbet af dagen. 140 tegn burde være nok til at levere pointen og engagere din målgruppe. Husk at smide et godt hashtag i enden af din post, som din målgruppe kan bruge. #gettothepoint #thetwitterway.
Er du modig nok til at skære ned på din talestrøm? Jeg kan hjælpe dig med at finde essensen, fatte dig i korthed og lægge en handlingsplan for dig, så du ved, hvornår du skal sige hvad. 24 60 95 85, louisekommunikation@gmail.com
Kommentarer